|
Ansigtsløft uden kosmetisk indgreb
Siden marts 2009 har kosmetikfirmaet Oriflame anvendt iPaper til at præsentere deres brochurer og kataloger på nettet. Resultatet er opløftende, brugervenligt og ligetil for både kunder og medarbejdere.
Der skulle hverken sminke eller et arsenal af cremer til for at give Oriflames online-præsentationer en ansigtsløftning. Det klarede kosmetikfirmaet med et par museklik og en iPaper-licens.
– Vi havde allerede et online-katalog, men manglede et værktøj, der kunne gøre det både hurtigere og nemmere at benytte. Det værktøj havde iPaper. Vi valgte dem blandt flere udbydere på grund af prisen og ikke mindst den gode, personlige kontakt, siger Marie Louise Danielsen, multimedieassistent i Oriflame.
Nemt og ligetil
Hun og hendes kollegaer sætter selv iPaperen op ved hjælp af iPaper CMS.
– Designet er nemt at arbejde med. Vi oploader en pdf, opretter kataloget, navngiver produkterne, og så er kataloget klar til at bladre i, siger Marie Louise Danielsen.
iPaper-løsningen fungerer hos Oriflame som et supplement til det trykte katalog:
– Alt imens kunden bladrer i kataloget, kan han eller hun lægge produkterne direkte i indkøbskurven med et enkelt klik uden at skulle navigere rundt på mange forskellige sider. Det er nemt og ligetil, siger multimedieassistenten.
Mere end en Business-udgave
Med iPaper har Oriflame fået et brugervenligt værktøj. Løsningen hedder iPaper Business, men allerede nu overvejer Oriflame at opgradere løsningen, så det i stedet for 10 iPapers er muligt at publicere et ubegrænset antal.
– Det giver os mulighed for også at bruge løsningen til at sende mindre udkast og oplæg internt i huset. På den måde kan det være med til at lette den daglige arbejdsgang yderligere, siger Marie Louise Danielsen.

Marie Louise Danielsen, mulitimedieassistent
Oriflame, Danmark
Se vores online løsning her
|
|
|
Friheden til det hele
iPaper har lettet arbejdsgangene i Tivoli Friheden betydeligt. Vi sparer tid og penge, og nu kan vi integrere nye elementer på websitet uden at gå på kompromis med vores grafiske linje eller overskueligheden.
Nikolai Milman, marketingschef og eventansvarlig
Tivoli Friheden, Danmark
Læs mere her
”Thumbs up” til trafikken
Vi ønskede at øge trafikken på vores hjemmeside og samtidig reducere antallet af udsendte kataloger. iPaper har klaret begge dele, så det var to fluer med et smæk.
Anne Galsøe, Marketing manager
F. Bülow & Co. Aps
Læs mere her